Anvendelse. Almindelige salgs- og leveringsbetingelser (”Betingelserne”) gælder for alle aftaler om MTS Randers A/S’, CVR-nummer 18347539, (”Virksomheden”) salg og levering af produkter, reservedele og tilknyttede ydelser til erhvervskunder.
2. Aftalegrundlag
Aftalegrundlag. Betingelserne udgør sammen med Virksomhedens tilbud og ordrebekræftelser det samlede aftalegrundlag om Virksomhedens salg og levering af produkter, reservedele og tilknyttede ydelser til kunden (”Aftalegrundlaget”). Kundens indkøbsbetingelser trykt på ordrer eller på anden måde meddelt til Virksomheden udgør ikke en del af Aftalegrundlaget.
Ændringer og tillæg. Ændringer af og tillæg til Aftalegrundlaget er kun gældende, hvis parterne har aftalt dem skriftligt.
3. Produkter, reservedele og ydelser
Ydelser. Tilknyttede ydelser, som Virksomheden sælger og leverer til kunden, i forbindelse med salg og levering af produkter eller reservedele såsom opsætning af maskiner udføres håndværksmæssigt korrekt og overholder dansk lovgivning ved leveringen.
Ansvarsbegrænsning. Produkter, reservedele og tilknyttede ydelser, som Virksomheden sælger og leverer til kunden, er beregnet til af virksomheden specificeret formål og til brug i Danmark. Uanset eventuelle modstående vilkår i Aftalegrundlaget er Virksomheden i ingen tilfælde ansvarlig for tab eller skade, der kan henføres til brug til andet formål eller til brug uden for Danmark. Kunden skal skadesløsholde Virksomheden, i det omfang Virksomheden måtte ifalde ansvar for sådant tab eller skade.
4. Pris og betaling
Pris. Prisen for produkter, reservedele og tilknyttede ydelser følger Virksomhedens gældende prisliste på det tidspunkt, hvor Virksomheden bekræfter kundens ordre, medmindre parterne har aftalt andet skriftligt. Alle priser er eksklusive moms.