Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

XT440 Shaft

Beskrivelse

Med EASY-LASER® XT440 Shaft får du et præcist system til opretning af roterende aksler – eksempelvis mellem motor og pumpe eller generator og gearkasse – kort sagt mange typer af installationer i forskellige industrier. Sammenlign evt. forskellene på XT-seriens funktioner på Compare Products XT-series Shaft Alignment. EASY-LASER® XT440 Shaft kan måle horisontale såvel som vertikale maskinopstillinger. Visuelt kan der vælges mellem flere forskellige maskintyper som eksempelvis pumpe, kompressor, motor, generator, turbine, gearkasse m.fl. Desuden kan EASY-LASER® XT440 Shaft også bruges som digitale måleure under programmet Values, og målingens resultater kan dokumenteres. Med Values programmet kan leje- eller akselbelastningen også måles.

En korrekt opretning resulterer ikke i blot et reduceret vibrationsniveau og mindre slitage på koblinger, lejer, tætninger, tandhjul med videre, der kommer tilbage i form af et markant sparet energiforbrug – men også risikoen for havari og de medfølgende omkostninger er betydelig reduceret. Læs mere om de mange omkostningsbesparelser ved laser opretning på Laser Alignment Justification eller 5 gode grunde til laser opretning. Læs også om hvor ofte maskineri skal kontrolleres for nødvendig laser opretning på How long will rotating machinery stay accurately aligned?

XT440 med trådløs forbindelse

EASY-LASER® XT440 Shaft fungerer trådløst via Wireless – altså intet kabel mellem display unit og S- og M-enhederne – der er udstyrede med digitale gradmålere og kan måle i en afstand op til 10 meter. De to detektorer med indbygget batteri op til 24-timers driftstid har en 30 mm aflang måleflade med TruePSD teknologi, der indebærer 2-vejs linjelaserstråle, så selv maskiner meget ude af justering – som ved en ny installation – let kan rettes ind. Som de øvrige EASY-LASER® systemer anvender EASY-LASER® XT440 Shaft funktionen EasyTurn – her er der ”kun” behov for 20 grader mellem hver af de 3 målinger. Du kan vælge at holde dine målinger op mod en standardtolerance – læs mere på ANSI/ASA S2.75-2017 standard.

EASY-LASER® XT440 Shaft kan ved behov udbygges med blandt andet vibrationsmåler og bælteopmålingsudstyr. Ved hjælp af den nyudviklede vibrationsmåler EASY-LASER® Vibrometer XT280 (tilbehør) kan der gennemføres en vibrationsanalyse, som kan dokumenteres. Med bælteopmålingsudstyret EASY-LASER® XT190-BTA Digital Belt alignment (tilbehør) kan en bæltetransmission oprettes og ligeledes dokumenteres.

EASY-LASER® XT440 Shaft leverer dokumentationsrapport i .pdf format inkl. eget firmalogo og som Excel-fil, og ved afslutning af en dokumentationsrapport er det muligt at underskrive rapporten digitalt. Du kan med det samme dele rapporten via e-mail, tilføje fotos eller noter i rapporten eller gemme rapporten på USB-stik. Via USB-stik er det også muligt at importere filer i XT12 Display Unit. Alle tidligere målinger (rapporter) gemmes i displayenhedens interne hukommelse, hvormed en ny måling med afsæt i tidligere justeringer let kan gennemføres. Såfremt indtastede måledata skal bruges gentagende gange, kan der oprettes en template, som blandt andet kan indeholde afstande, tolerancer, omdrejninger, maskintype, navn på maskine m.fl. Via en indbygget QR code scanner kan maskinens registrerede måledata eller en template hurtigt gemmes eller indlæses.

Prisvindende Dispaly unit

XT-generationen fra EASY-LASER® er – foruden den prisvindende XT12 Display Unit med touch-screen i farve og op til 16-timers driftstid – også baseret på en gratis app-løsning, så skærmen på din iOS eller Android tablet eller smartphone også kan fungere som display unit. Se liste for kompatible iOS og Android enheder. I den intuitive app finder du desuden en User Manual, som du kan læse direkte på din skærm – og manualen åbner automatisk det relevante kapitel afhængig af, hvor du er i måleprocessen.

EASY-LASER® XT440 Shaft inklusive XT12 Display Unit kan skærmens indbyggede 13 megapixel kamera udvides (kun ab fabrik) med et IR-kamera (tilbehør). Hermed kan du tage et termisk foto før og efter opmålingen og inkludere sidstnævnte i dokumentationsrapporten. Systemet kan også efter ønske leveres uden det standard indbyggede kamera (kun ab fabrik) (tilbehør). HDMI udgang er standard på XT12 Display Unit, og ved direkte tilslutning af en større skærm eller projekter – uden brug af ekstra software – kan denne funktion især være brugbar ved undervisning i større grupper.

Det hårdføre EASY-LASER® XT440 Shaft er IP66/67 godkendt.

Kort sagt er EASY-LASER® XT440 Shaft let at bruge, meget præcis og leverer en rapport for udført opretning.

MTS Randers A/S tilbyder hurtig levering – fri software opdatering – og ikke mindst 3 års garanti.  

Video